Hvorfor bruger man bandager til sin hest?

 

Bandager kan være gode til mange formål. Først og fremmest er de gode at bruge til træning, for at beskytte hestens ben mod slag og stød. De kan også være super effektive under transport eller som en staldbandage. Under ridning er bandagens grundlæggende opgave, at beskytte hestens ben optimalt… det samme gælder under transport. Men bandagernes opgave under transport kan også være at mindske eventuelle hævelser i benene eller lignende. Det samme gælder, hvis man bruger bandagen når hesten står i stalden. Derudover er staldbandager også gode til skader og infektioner i benene. 

Men ligesom vi har beskrevet i vores blogopslag om gamacher, kan bandager og gamacher gøre mere skade end gavn, hvis man bruger dem forkert. 


Hvordan vælger jeg de rigtige bandager til min hest?

Hvis du aldrig har haft med bandager at gøre før, så tænker du nok; Hvordan vælger jeg de rigtige? Men bare rolig, det skal vi nok prøve at gøre dig klogere på. Der findes nemlig mange forskellige slags bandager, hvor nogle er gode til en ting og andre er gode til en helt anden ting. Man kan finde bandager i mange variationer, for eksempel strik, uld, fleece, elastik og som staldbandager. For at kunne vælge de rigtige bandager, er det vigtigt at tage stilling til, hvad du skal bruge bandagerne til. Skal du bruge dem til ridning, transport eller til skader - så er der altså forskel på, hvilke slags der er gode til hvad. 


Hvornår skal jeg bruge bandageunderlag?

Du har nok også hørt om bandageunderlag, og du er måske i tvivl om, hvornår du skal gøre brug af disse. Det kan også være noget af en jungle, da der er mange forskellige holdninger til dette. Som udgangspunkt skal du bruge bandageunderlag under strik- og elastikbandager, da disse hurtigt kan blive lagt på for stramt og dermed skade senerne og give skarvesår. Når man bruger et bandageunderlag indenunder fordeles trykket fra bandagen ligeligt og det forhindres at bandagen kan blive lagt for stramt og skabe trykpunkter. 

Du kan også godt bruge bandageunderlag under uld- og fleecebandager, men dette er dog ikke nødvendigt, da disse slags bandager ikke kan lægges lige så stramt, samt de er bløde og komfortable om hestens ben. Derudover kan det også hurtigt blive rigtig varmt under uld- og fleecebandagen, hvis der bruges bandageunderlag indenunder, og det er heller ikke optimalt for hestens led og sener. 

Bandageunderlagene er også en ide at bruge under staldbandagen, for at fordele trykket samt for at holde benet så rent som muligt, hvis nu hesten har sår eller infektioner. 


Bandager, klokker og boots har forskellige formål

Strikbandager bruges primært til ridning. De er faktisk helt perfekte til heste der har tendens til at slå dens ben ind i hinanden eller heste der er i genoptræning, da de tykkere bandager giver større beskyttelse af hestens ben. Da denne slags bandage er rimelig tyk, er det ikke nødvendigt med et bandageunderlag indenunder. Derudover kan hestens ben også hurtigt blive varmt eller overophedet, hvilket heller ikke er optimalt. 

Fleecebandager er, ligesom strikbandagerne, en smule tykkere og tilfører derfor hestens ben ekstra beskyttelse. Dog holder fleecebandagen mere på fugt, da den ikke er specielt åndbar - derfor er det nok smartest, at gøre brug af fleecebandagen når der er koldt, så hestens ben ikke bliver overophedet. Da fleecebandagen er så blød og varm i sig selv er det heller ikke nødvendigt med et bandageunderlag under. Fleecebandagen kan også med fordel bruges som staldbandage. 

Elastikbandagerne er også virkelig gode at ride med. Hvis man skal bruge elastikbandagerne til spring ville en elastikbandage være bedst, og med et kort bandageunderlag indenunder. Elastikbandagerne er også gode til heste i genoptræning da de giver en vis stabilitet samt fleksibilitet. Når man gør brug af elastikbandagerne er det en god ide, at have bandageunderlag under, da de ellers kan blive for stramme og sidde at skarve benet. 

Uldbandagerne er rigtig gode til transport og som staldbandage - de sørger nemlig for at hestens ben ikke bliver overophedet samt at de holdes rene. Derudover er de også helt perfekte, som en tørrebandage da uld er fantastisk til at transportere fugt. Det vil sige at fugten fra hestens ben transporteres til at ligge på ydersiden af bandagen. Det betyder også at de sagtens kan bruges som en træningsbandage, da hestens ben ikke har ligeså stor chance for at blive overophedet. 

Staldbandagerne bruges, som navnet indikerer, på stald eller under transport. Staldbandager er gode til skader og til at holde hestens ben rent og tørt. Uld- og fleecebandager er bedst at bruge som staldbandage, og ellers kan man bruge en elastikbandage med et bandageunderlag under. Du kan også bruge bandageunderlag under uld- og fleecebandagerne når du bruger dem som staldbandager, for at holde benet så rent som muligt. 

Klokker derimod beskytter hestens hove. Hvis hesten har en smal gang eller har tendens til at træde ind over sig selv, kan de, udover at skade benene, skade hovene. Når hesten træder indover dens hove, kan den altså både ødelægge hovene og træde eventuelle sko af. Med en klokke er hovene beskyttet når hesten træder på sig selv. Når man vælger klokker, er det vigtigt, at vælge nogle der går ordentligt ned ved hestens balle - det er nemlig her der er størst mulighed for at gøre skade. 

Derudover kan man også gøre brug af boots. Boots er en slags sko til hesten, som altså dækker hele hoven og lidt opad mod koden. Boots bruges ikke under ridning, men bruges til skader eller lignende. De er virkelig smarte, hvis man skal have hoven i sæbespånevand eller lignende, da det nogle gange kan gå en smule galt, når man putter hoven i en spand med vand. Derudover er boots også smarte, hvis hesten for eksempel har en hovbyld, og man stadig gerne vil have hesten på fold - med boots holdes hoven nemlig ren og beskyttet. 


Typen af bandage kommer an på ridedisciplin

Dressur bandager

Vores råd: Sådan vælger og bruger du dressur bandager korrekt

Når du rider dressur kan du med fordel bruge strik-, uld-, fleece- og elastikbandager. Hvis du bruger elastikbandager, er det en god ide at have et bandageunderlag indenunder, da bandagen ellers kan sidde for stramt samt sidde og skarve hesten. Strik-, uld- og fleecebandagerne behøves du ikke at bruge med et bandageunderlag indenunder, da det ellers kan blive for varmt for hesten ben, led og sener. 

Her ses fleecebandagerne i brug.

 

Transport bandager

Vores råd: Sådan vælger og bruger du transportbandager korrekt

Som sagt, kan du også bruge bandager til transport og på stald. Du kan i teorien bruge alle slags bandager, som staldbandager, men de er hver især gode til forskellige formål. Strik- og elastikbandager er for eksempel rigtig gode til hævede ben, da de kan ligges rimelig stramt om hestens ben og dermed reducere hævelsen. Til sår og infektioner er alle bandagerne gode med et bandageunderlag indenunder, så benet holdes så rent og tørt som muligt. 

Her ses et par elastikbandagerne med lange og tykke bandageunderlag for optimal beskyttelse under transport og på stald.

Spring bandager

Vores råd: Sådan vælger og bruger du din spring bandager korrekt

I teorien kan du sagtens springe med bandager…bare de ligger korrekt. Men bandager tilbyder ikke den beskyttelse hestens ben har brug for under springning, hvis for eksempel benene rammer en bom eller hvis den rammer bagbenene ind i forbenene, så kan det faktisk gå grueligt galt. Derudover fylder bandager mere end en eventuel gamache ville, og det kan derfor blive en smule problematisk for hesten at løfte benene ordentligt over springene. Hvis bandagerne ikke sidder ordentligt kan de også falde ned og sidde træls, eller i værste tilfælde falde helt af og så kan det altså også gå galt. 

Derfor er det nok smartest ikke at bruge bandager til springning, medmindre du er helt sikker på de ligger ordentligt, at hesten ikke banker benene ind i hinanden eller hvis det er små spring der er tale om. 

De bedste bandager at bruge til spring ville være elastikbandager med et kort bandageunderlag indenunder. 

Her ses et par elastikbandager med et kort bandageunderlag indenunder. Mest optimale kombination til spring.

De vigtigste ting for, at bruge bandager korrekt er at du ikke strammer dem for meget, da det kan mindske blodgennemstrømningen samt skabe trykpunkter. Derudover må bandagen/bandageunderlaget samt hestens ben ikke være vådt når bandagen lægges på, det kan nemlig give infektioner eller gnidesår - samt så er våde gamacher og bandager meget tungere end hvis de var tørre, og det kan altså ændre hele hestens bevægelsesmønster og dermed give skader. Til sidst er det også vigtigt at tænke på at det ikke skal blive for varmt indenunder bandagen, da overophedning af led og sener kan give skader. 


Boots

Vores råd: Sådan vælger og bruger du boots korrekt

Boots er, som nævnt tidligere, en slags sko hesten har på. Boots er ikke beregnet til ridning, men til skader. De er super smarte til at rense hovene med, da de kan fyldes med vand og sæbe. Derudover er de også effektive i tilfælde af hovbyld, da boots beskytter og holder hovene rene - og dette er nødvendigt når hesten har en hovbyld.


Klokker

Vores råd: Sådan vælger og bruger du klokker korrekt

Når du skal vælge klokker til din hest, er det vigtigt at du vælger nogle holdbare og slidstærke klokker, som kan beskytte hoven optimalt. Derudover er det vigtigt at de ikke sidder alt for stramt om hoven, men derimod lidt løsere, så de ikke sidder og skarver rundt om hestens hovben. Det er også vigtigt at vælge klokker, som går ordenligt ned bagtil på hoven, da det er her der er mest brug for beskyttelse. 


Køb alt dit rideudstyr hos Hestehuset Husted

Vi håber, at du er blevet meget klogere på, hvilke bandager du skal bruge. Heldigvis kan du finde alt det essentielle hos os, hvor vi sørger for bredt udvalg, skarpe priser og hurtig levering.

Vi har alt til både hest og rytter, så når du skal bruge noget nyt rideudstyr eller tilbehør til din hest, kan du regne med os.

Hvis du mangler rådgivning og vejledning i valg af udstyr, er du altid velkommen til at besøge vores fysiske butik eller give os et kald på +45 22 60 00 85, så du ender med at vælge det helt rigtige.

Vi vil nemlig altid gerne give vores kunder den bedste oplevelse, når de handler hos os. Derfor glæder det os også at se, at vores kunder giver os en fremragende rating på Trustpilot.


Andre blogs

Se alle
Giftige planter
Blog - Horsemanship