Ridehjelme

Filtrer efter

    Ridehjelme - essentielt for alle ryttere

    Noget af det vigtigste når man skal ud at ride, er at have en ridehjelm på. Ridehjelmens formål er at beskytte hovedet så meget som muligt i tilfælde af uheld. En ridehjelm kan fås i et hav af farver samt designs, men alfa omega er dog at den er sikkerhedsgodkendt og tilpasset korrekt. 

    Her hos hesteHuset Husted forhandler vi mange forskellige ridehjelme i forskellige designs og prisklasser, så der er noget til alle vores kunder. Fælles for alle ridehjelmene er dog at de lever op til den nyeste sikkerhedsgodkendelse.


    Hvilken ridehjelm skal jeg vælge?

    Hvilken hjelm der er den rigtige for dig, afhænger mest af alt om at finde den rigtige størrelse. En ridehjelm beskytter nemlig kun hovedet bedst, når den sidder korrekt. Pasformen er derfor altafgørende. Hjelmen skal så vidt muligt side fast på hovedet, uden at bevæge eller rykke sig, når man ridder på hesten.

    Først herefter burde man tænke på det lidt mere spændende; hvilken stil og farve der passer en bedst. Er man til den klassiske still eller skal der være lidt shine, glimmer, pangfarve. 

    Vi forhandler en del forskellige ridehjelme her hos os, bl.a. lækre designhjelme fra KASK og KEP. Ved disse hjelme er sikkerheden i top, med hele 5 sikkerhedsgodkendelser - som de eneste brands. Derudover er komforten også uovertruffen, med bløde inner paddings, perfekt pasform og super åndbarhed. 

    KASK ridehjelme

    KASK ridehjelme er kendetegnet ved fantastisk komfort, stilrene designs - samt den bedste sikkerhed. KASK-hjelmene har nemlig, som sagt, hele 5 sikkerhedsgodkendelser, hvilket gør dem til nogle af de sikreste hjelme på markedet. 

    Derudover går ridehjelmene også godt ned i nakken, hvilket mindsker risikoen for piskesmæld og så er de faktisk også fremstillet med en blød skygge, som også kan være med til at reducere skader ved fald. 

    KEP ridehjelme

    KEP ridehjelme er fremstillet i et eksklusivt design med henblik på at kombinere rytterens beskyttelse med maksimal teknologi og elegance. KEP-ridehjelmene er sammen med KASK, de eneste på markedet som har opnået alle fem internationale sikkerhedsgodkendelser, hvilket gør dem til et fremragende valg når man skal erhverve sig en ridehjelm. 

    Hjelmene fra KEP har en perfekt pasform, hvor de nemt kan justeres så de sidder lige som de skal. Derudover har de utrolig god udluftning både foran og bag på hjelmen samt en dejlig blød og behagelig inner padding. 


    Unikke og personlige designs 

    Det smarte ved kvalitets-ridehjelmene fra KASK og KEP er, at du helt selv kan designe din hjelm. Dermed kan du altså få en ridehjelm, der passer lige præcis til dig og dine ønsker. 

    Mulighederne er mange når vi snakker design - du kan designe ridehjelme i alverdens farver, med stor eller normal skygge, med glimmer, krystaller og alcantar… ja, kun fantasien sætter grænser. På den måde kan du altså få en helt unik og personlig ridehjelm.


    Billige ridehjelme 

    Udover de lidt dyrere alternativer til en ridehjelm, såsom KASK og KEP, kan man altså sagtens erhverve sig en billig ridehjelm uden at gå på kompromis med sikkerheden. Alle ridehjelme på markedet skal sikkerhedsgodkendes før de må sælges, sikkerhedsgodkendelsen handler om hvor modstandsdygtig selve skallen er, i tilfælde af styrt. Det betyder altså ikke at en dyrere hjelm nødvendigvis er bedre end en billigere hjelm. Dog er de dyrere hjelme som oftest mere komfortable og teknologisk fremstillet end de billigere hjelme samt så kan man selv designe dem. 

    Ridehjelme på tilbud

    Hvis du er heldig kan du også finde gode ridehjelme på tilbud hos os. Vi vil gerne give alle vores kunder muligheden for at erhverve sig en lækker ridehjelm til en god pris, derfor udvælger vi forskellige slags ridehjelme, som kommer på tilbud. På den måde bliver vi og vores kunder glade. Hold løbende øje her på siden og find et godt tilbud


    Ridehjelme til børn

    Vi har også en masse fine og gode ridehjelme til børn til en fornuftig pris. Det kan nemlig blive meget dyrt i længden, hvis man køber de dyre designer ridehjelme, når børnene er i deres vækstperiode eller, hvis de er nybegyndere og man derfor ikke ved om interessen varer ved. 

    Derfor har vi gode ridehjelme med sikkerheden i top, hvor prisen starter på 499,-. Derfor kan du altså få en rigtig god ridehjelm, uden at det skal koste en bondegård. Så kan man altid købe en fin designer-ridehjelm, når barnet er færdig med at vokse. 

    Dog er designerhjelmene fremstillet med et liner system, som gør det muligt at vokse i hjelmen, da man bare kan skifte lineren til en større størrelse. 

    Hvad er en ridehjelm lavet af?

    De fleste sikkerhedsgodkendte ridehjelme er lavet af et materiale, der hedder polystyren, som er en slags flamingo. Hjelmens yderside er som regel lavet af hård glasfiber eller plastik, som danner en beskyttende skal rundt om hjelmen. For at de skal være behagelige at have på hoved, er ridehjelmene oftest udstyret med et lag af uld eller andet blødt stof indvendigt.

    Hurtig levering og fri fragt ved køb over 499,-

    Når du køber en ridehjelm hos HesteHuset Husted, sørger vi for hurtig levering indenfor 1-3 hverdage, så du ikke skal vente længere tid end højst nødvendigt på dit nye køb. Ved køb over 499,- er leveringen på vores regning. 


    Hvis du har brug for rådgivning og vejledning i de forskellige ridehjelme, er du altid velkommen til at besøge vores fysiske butik eller give os et kald på +45 22 60 00 85.


    Vi bestræber os på altid at give vores kunder den bedste oplevelse, når de handler hos os. Derfor glæder det os også at se, at vores kunder giver os en fremragende rating på Trustpilot.