Hvorfor bruger man gamacher til sin hest?
De fleste heste-mennesker gør, hvad de kan for at beskytte deres heste. Derfor er der en stor del, der bruger gamacher, bandager og klokker for at beskytte hestens ben og hove. Hestens ben, fra knæet og ned, består nemlig primært af knogler og sener, hvilket betyder, at der ikke er et beskyttende lag muskelmasse.
Til dette formål tyer mange til at bruge gamacher for at beskytte benene…men gør gamacher egentlig mere skade end gavn? Det har vi sat os for at finde ud af i dette blogindlæg, så du kan gøre, hvad der er bedst for dig og din hest.
Hvordan vælger jeg de rigtige gamacher til min hest?
Nu tænker du nok, hvordan gamacher kan gøre skade - for man bruger dem jo til at beskytte benet. Korrekt…vi bruger dem nemlig til at beskytte benet, men beskyttelse og støtte af benet er to meget forskellige funktioner, og du kan derfor ikke altid gøre begge dele via gamacher og bandager. Men frygt ej, vi forklare, hvilke ting der kan gøre skade på hesten, så du kan undgå dem.
Først og fremmest, så kommer mange til at spænde gamacherne for stramt. Når de spændes for stramt, kan det medføre, at blodgennemstrømningen bliver begrænset, bevægelsesevnen bliver reduceret og belastingen flyttes fra et område til et andet, og at der bliver skabt trykpunkter. Disse ting kan lede til skader og traumer, og derfor skal gamacherne helst spændes lidt for løst end lidt for stramt.
Gamacherne vejer i sig selv og nogle mere end andre. Det er derfor vigtigt, at vælge lette gamacher, så man tilfører mindst muligt vægt på benet. En anden ting, du bør være opmærksom på, er, at gamacherne kan komme op og veje omtrent dobbelt så meget, når de er våde. Derfor skal du passe på med at lade din hest gå med våde gamacher i for lang tid. Den ekstra vægt omkring benet, kan få hesten til at ændre sit bevægelsesmønster, da der ændres i den energi og kraft, hesten skal bruge på at løfte og bevæge benet.
Sved, fugt og varme er også noget, man skal passe på med, når man bruger gamacher. Når vi bruger gamacher, skabes der varme og dermed også sved indenunder gamachen. Denne varme kan være skadelig for senerne, da de faktisk ikke kan tåle for meget varme.
Ben med gamacher på bliver faktisk markant varmere end ben uden gamacher. Grunden til at hestens ben ikke bliver så varme, når der ikke bruges gamacher, er simpelthen, fordi benet fra knæet og ned primært består af knogler og sener og få muskler, hvilket altså sikrer naturlig afkøling. Derudover er piben også aerodynamisk, og det betyder altså, at varmen ledes væk fra hudens overflade. Når man bruger gamacher, får denne varme svært ved at undslippe.
Udover, at varme kan være skadeligt, så kan sved og fugt også gøre skade på din hest. Når huden har været fugtig i længere tid, kan den ikke trække vejret ordentligt, og dermed heller ikke beskytte sig selv optimalt. Fugtige ben giver nemlig hurtigt anledning til infektioner, betændelse og gnidesår. Derfor skal du være opmærksom på at få taget gamacherne af med det samme efter endt træning, for at bennene kan få lov at ånde. Hvis hesten nu har gamacher på, når de går på fold, er det derimod vigtigt at holde øje med vejret og omgivelserne, såsom højt græs, da de kan gøre gamacherne våde. Så hold øje med det miljø din hest går rundt i, når de har gamacher på, for bliver gamacherne våde, er det vigtigt at få taget dem af så hurtigt som muligt.
Med alt denne information er du nu et step tættere på at vælge de rigtige gamacher til din hest, men vi skal selvfølgelig nok give nogle gode forslag til de bedste gamacher.
Typen af gamacher kommer an på ridedisciplin
Der er et hav af forskellige gamacher til forskellige discipliner og formål, og derfor er det meget individuelt, hvilken gamache der passer til hvad.
Dressurgamacher
Vores råd: Sådan vælger og bruger du dressurgamacher korrekt
Når man rider dressur, skal gamachen beskytte indersiden og bagsiden af benet, da hesten kan støde benene mod hinanden. Det er derfor ikke en “hård” gamache, du skal have fat i, men tværtimod en blød gamache med en hård inderside.
Det er også vigtigt at tage stilling til, at det skal være en gamache, der ikke bliver alt for varm. Derfor kan man med fordel vælge en gamache uden syntetisk pels, hvor der er god ventilation og åndbarhed. Det kunne for eksempel være vores lækre mesh-gamacher fra LeMieux.
Vi anbefaler altid, at gamacherne tages af så hurtigt som muligt efter endt træning.
Springgamacher
Vores råd: Sådan vælger og bruger du din springgamacher korrekt
Gamacherne man bruger til spring, er modsat dressurgamachen en del hårdere, da benene både skal beskyttes mod at gøre skade på hinanden og bommene fra springene.
Til spring anbefaler vi vores carbon tech air gamacher fra Premier Equine eller carbon gel vento gamacherne fra Veredus. Begge gamacher giver super god luftgennemstrømning, og er perfekte til at holde benet nedkølet under træning.
Og så anbefaler vi selvfølgelig, at gamacherne tages af så hurtigt som muligt efter endt træning.
Fold gamacher
Vores råd: Sådan vælger og bruger du fold gamacher korrekt
Skal din hest have gamacher på, på folden? Så har vi nogle oplagte gamacher til dette formål. Statistisk set opstår de fleste skader, når hestene går på folden, og det kan derfor være smart at give dem gamacher på, så de undgår disse skader. En god fold-gamache skal være åndbar, let og beskyttende, hvilket vores gode mesh-gamacher fra LeMieux er.
Vi anbefaler også, at man holder øje med vejret og omgivelserne, så man er på forkant med, at gamachen bliver våd eller fugtig indvendigt. Hvis dette er tilfældet, er det bedst, at gamacherne tages af hurtigst muligt.
Transportgamacher
Vores råd: Sådan vælger og bruger du transportgamacher korrekt
Når du skal vælge de rigtige transportgamacher, er det vigtigt, at du finder nogle, der giver hestens ben mulighed for at ånde. Og så er det vigtigt, at du husker ikke at stramme dem for meget.
Når hesten står i trailerne, bliver benene ikke så varme. Derfor må tranportgamacherne gerne være lidt tykke, så de holder benene varme og beskytter dem. Husk dog, at det skal være et åndbart materiale.
Kølegamacher
Vores råd: Sådan vælger og bruger du kølegamacher korrekt
Kølegamacher er altid gode, da de hjælper med at nedkøle senerne, og det er derfor helt perfekt at bruge dem efter endt træning, for at senerne kan komme tilbage til den normale temperatur hurtigst muligt.
Det eneste negative ved køle gamacherne er, at benet kan blive fugtigt, men det er ikke som sådan et problem medmindre gamachen skal sidde på i længere tid. Og så er det jo selvfølgelig vigtigt ikke at komme til at stramme gamachen for meget.
Magnet gamacher
Vores råd: Sådan vælger og bruger du magnet gamacher korrekt
Magnet gamacher kan – ligesom kølegamacher – være super smarte at bruge. Magnet gamacherne kan nemlig stimulere produktionen af nye celler. Derudover kan de være behjælpelige med at fremme heling, mindske inflammation og muskelspændinger samt øge blodgennemstrømningen, som alt sammen er godt for hestens ben.
Det eneste problem med magnet gamacherne er, at de hurtigt kan blive for varme for hesten. Derfor anbefaler vi ikke at lade hesten stå med dem i alt for mange timer ad gangen og især ikke, hvis vejret er varmt.
Køb alt dit rideudstyr hos Hestehuset Husted
Vi håber, at du er blevet meget klogere på, hvilke gamacher du skal bruge, når du skal starte til ridning. Heldigvis kan du finde alt det essentielle hos os, hvor vi sørger for bredt udvalg, skarpe priser og hurtig levering.
Vi har alt til både hest og rytter, så når du skal bruge noget nyt rideudstyr eller tilbehør til din hest, kan du regne med os.
Hvis du mangler rådgivning og vejledning i valg af udstyr, er du altid velkommen til at besøge vores fysiske butik eller give os et kald på +45 22 60 00 85, så du ender med at vælge det helt rigtige.
Vi vil nemlig altid gerne give vores kunder den bedste oplevelse, når de handler hos os. Derfor glæder det os også at se, at vores kunder giver os en fremragende rating på Trustpilot.