Kæpheste sport: en ny gren i rideverdenen

 

kæphest

 

Mange kender kæphestene som et stykke legetøj, som man kan passe, pleje og ride på derhjemme…Men som noget forholdsvist nyt har kæphestene altså åbnet en helt ny gren i ridesporten - nemlig kæpheste ridning. Det betyder at man med sin kæphest kan gå til ridning og dygtiggøre sig inden for sporten. Man kan ikke bare gå til ridning med sin kæphest, man kan endda også deltage i stævner, hvor man bliver bedømt på udførelse af øvelser, tid og fejl. 

Kæpheste ridning

Den øgede interesse i kæpheste har ført til, at det nu er muligt at gå til kæpheste ridning, også kaldt hobbyhorse. Når man går til kæpheste ridning kan man blive undervist i flere forskellige discipliner, herunder; dressur, spring, ponygames og forhindringsbaner. 

Med kæpheste ridning får rytteren et indblik i ridesporten og det at passe og pleje hesten samt udføre diverse discipliner korrekt. Udover dette udtaler flere ryttere inden for denne gren, at det også er utrolig underholdende

Er kæphest en sport?

Men kan kæpheste ridning egentligt betegnes som en sport? For er det ikke bare at sætte en kæphest mellem benene og ride afsted? Kæpheste ridning er en sport, og faktisk en hård en af slagsen. Med en kæphest løbes der jo rundt og der bliver sprunget, og her er det altså rytteren selv der sørger for alt dette. Derfor giver kæpheste ridning faktisk overraskende meget motion, og man lærer også en del motorisk og kordinationsmæssigt, da der skal udføres diverse øvelser samt springes. 

Kæpheste ridning i Danmark

Kæpheste ridning er blevet populært verden over, også i Danmark. Flere og flere rideklubber tilbyder nu undervisning i kæpheste ridning, så der er stor mulighed for at tilmelde sig et hold sammen med sin kæphest. Med kæpheste ridning får rytterne nemlig en god forståelse for ridning af en normal hest, korrekt udførelse af øvelser og blandt andet får de en god følelse af retvendt galop og kontragalop. 

Kæpheste ridning er derfor en super god start inden man erhverver sig en rigtigt pony eller hest, men det er også super effektivt at kombinere med normal ridning. Sammenlignet med normal ridning, er kæpheste ridning i øvrigt også et langt billigere alternativ, men som alle andre sport og hobbyer kan man altid købe rigeligt med udstyr.

Kæpheste stævne

Når man har øvet og terpet programmerne og banerne igennem, er det muligt at tage afsted til et stævne med sin kæphest. Til stævnerne bliver man bedømt på det program man har redt, de spring man har sprunget samt tid og fejl - helt ligesom til et normalt stævne på hest. Kæpheste stævnerne er gennemførte samt utrolig hyggelige og underholdende for rytterne. 

Dansk Ride Forbund har også indført KlubCup på kæphest, som er en holdturnering på kæpheste. DRF udtaler blandt andet at; “Formålet med turneringen er at introducere børn og unge i alderen 4-16 år til ridesporten på en ny måde gennem kæphesteridning”. 

Discipliner til kæpheste stævne

Til DRFs KlubCup og andre kæpheste stævner er det muligt at starte i flere forskellige discipliner. Her er der tale om dressur, spring, ponygames og forhindringsbane. Det betyder, at der er rig mulighed for at starte i den disciplin man finder mest interessant og sjov, og samtidig også at man kan starte i flere forskellige discipliner. 

I dressur er det inddelt i 3 programmer efter alder. Her rider man LC1, MB0 og Grand Prix. Derudover har man mulighed for at ride Pas de Deux, hvilket vil sige at man altså en af de ovenstående programmer med en anden ekvipage, hvor den ene altså rider programmet spejlvendt. 

I spring, ponygames og forhindringsbane er der ingen faste baner, men på Dansk Rideforbunds hjemmeside kan man finde inspirationsvideoer.

Som noget nyt her i HesteHuset Husted, har vi fået øjnene op for disse kæpheste stævner. Derfor afholder vi somme tider også stævner for kæpheste, hvor man ikke behøver at være medlem af en klub for at tilmelde sig og tilmelding foregår over vores hjemmeside. Når vi afholder kæpheste stævner bliver det altid offentliggjort på vores Facebook og Instagram, så følg gerne med der, hvis du er interesseret i at starte stævne med din kæphest hos os. 

 

Mangler du en kæphest? Så har HesteHuset Husted også et skønt udvalg af kæpheste samt kæpheste udstyr. Til vores kæpheste stævner er det også muligt at vinde fine præmier samt en flot kæpheste roset


Andre blogs

Se alle
Giftige planter
Blog - Horsemanship