Der er intet bedre end at lukke sin hest ud på en stor sommerfold med græs og solskin! Modsat findes der intet værre end når den fantastiske oplevelse ødelægges af fund af en giftig plante. Mange tanker når at køre igennem hovedet: Er den livsfarlig for min hest eller er den helt harmløs? Kan den gøre min hest alvorlig syg, eller er jeg som ejer lidt for pylret.

 

Derfor har vi lavet en guide om foldens giftige planter!

 

Først kommer her en række af de livsfarlige

Ahorn

Denne plante er giftig på grund af stoffer hypoglycin-A, som findes i både frø og blade.
Frøene kan du kende ved at de har små vinger, som skaber en helikopterlignende bevægelse, når de falder af træet.

 

Er du i tvivl om din hest er blevet forgiftet er symptomerne følgende: Ømme og stive muskler, nedstemthed, vejrtrækningsproblemer, rødlig urin, uens hjerterytme og overvejende risiko for død.

 

 

Brandbæger

Eng- og vårbrandbæger er nogle af de mest typiske giftige planter, vi finder på foldene. Brandbæger indeholder pyrrolizidin alkaloider, som kan give hesten langvarige leverskader.

 

Er du i tvivl om din hest er blevet forgiftet er symptomerne følgende: Fotosensibilisering, rystelser, sved, usikker gang, manglende orienteringsevne og manglende appetit. Ved kronisk forgiftning, hvor hesten har indtaget planten selv i små mængder over længere tid, er den i risiko for at dø. Der ses usikker gang, sløvhed, blindhed, udspilet bug, væskeansamlinger, vægttab og gule slimhinder.

 

 

Eg

De store flotte egetræer er giftige for heste, fordi der er farlige gallotanniner i barken, bladene og i træets agern. Træsorten vokser i hele Danmark og kan ofte findes langs eller endda inde på hestefolde.

 

Er du i tvivl om din hest er blevet forgiftet er symptomerne følgende: Nedstemthed, afmagring, forstoppelse, hård og mørk gødning, mørk urin og eventuelt gullige slimhinder. Senere i forløbet kan der ses blodig diarré, væskeophobninger, sår i mundhulen og nyresvigt med døden til følge.

 

 

Guldregn

Guldregn findes både som buske og træer. Den har gule blomster, som hænger i klaser. I planten er det især frøene i bælgen, der er farlige, da de indeholder de giftige alkaloider cystein og metylcystein. Planten kan vokse mange steder, men ses sjældent direkte på foldene.

 

Er du i tvivl om din hest er blevet forgiftet er symptomerne følgende: Kolik, diarré, gaben, kramper, slingren, svedudbrud, nervøsitet, krampetrækninger, høj puls, sitrende muskler og åndenød samt udvidelse af pupillerne. Til sidst lammes organerne med døden til følge. Kan også forårsage abort.

 

 

Liljekonval

Liljekonval er en lille grøn plante med hængende, hvide blomster, der senere bliver til røde bær. Den indeholder giftige digitalisglykosider i både blomster, bær og blade.

 

Er du i tvivl om din hest er blevet forgiftet er symptomerne følgende: Hud- og øjenirritation, koliksmerter og slingren. Blodtrykket stiger for i slutstadiet at falde kraftigt, så hesten kollapser og kan få hjertestop med døden til følge. Kan ske ved indtagelse af ganske få bær.

 

 

Ranunkel

Ranunkel er en bred betegnelse for de planter, vi ofte kalder for smørblomster. De er giftige, fordi de indeholder stoffet protoanemonin. Planterne er ofte små, og de forskellige arter breder sig over en stor del af den danske natur og er tit at finde på folden. De kan også findes i stråfoder, hvor de dog ikke er giftige.

 

Er du i tvivl om din hest er blevet forgiftet er symptomerne følgende: Savlen, betændelse og hævelse i munden samt skader på fordøjelseskanalen. Diarré, kolik og blodig urin kan forekomme, samt usikker gang og svækkelse af synet. Ved slem forgiftning kan der opstå kramper, koma, kredsløbskollaps samt lammelse af respirationen.

 

 

Skarn- og gifttyde

Skarn- og gifttyde er meget giftige planter for heste. De kan begge ligne en mindre udgave af en bjørneklo. Skarntyden vokser i vejkanter, i haver og parker, mens gifttyden vokser langs søer og vandløb. Begge kan dog også findes på hestefolden.

 

Er du i tvivl om din hest er blevet forgiftet er symptomerne følgende: Skarntydens symptomer er manglende appetit, svingende puls, spytsekretion, muskeltrækninger, hyppig vandladning, langsom og besværet vejrtrækning, skurende tænder, lammelser og død. Gifttydens symptomer er savlen, kramper, slingren, bevidstløshed, åndedrætsbesvær, skurende tænder og død.

 

 

Taks

Taks er en næsten udryddet træsort, der dog er meget farlig for heste. Hele taksplanten er giftig, fordi den indeholder farlige taxinalkaloider. Den er dødelig i meget små mængder og vokser især i haver og parker og kan findes enkelte steder i naturen.

 

Er du i tvivl om din hest er blevet forgiftet er symptomerne følgende: Kolik, diarré, pupiludvidelse, svimmelhed, døsighed. Først øget hjertefrekvens og puls – dernæst langsommere. Halvanden til 24 timer efter indtagelse kan hesten blive bevidstløs, gå i krampe og dø.

 

 

Thuja

Thuja minder om taks og findes oftest på kirkegårde, men er også at finde i haver, parker og i enkelte skove. Det er en række stoffer i plantens æteriske olier, særligt thujon, der er giftige, og som desuden kan give irriteret hud.

 

Er du i tvivl om din hest er blevet forgiftet er symptomerne følgende: Hudirritationer, krampeanfald, kolik, diarré, blødninger, lever- og nyreskader og koma. Overlevelse afhænger af eventuel skade på organerne.

 

 

Her kommer her en række af de lidt mindre livsfarlige

 

Bjørneklo 

Bjørneklo er en hvidblomstret plante, som findes i flere arter og størrelser. Bjørnekloens saft er giftig på grund af stoffet furocoumarin og kan give hudirritationer og fotosensibilisering. Den almindelige bjørneklo vokser i skove og vejkanter, mens kæmpe-bjørnekloen vokser på fugtige områder som folde og langs vandløb.

 

Er du i tvivl om din hest er blevet forgiftet er symptomerne følgende: Vabler og udslet omkring hestens mule eller hvor den ellers har haft kontakt med planten samt fotosensibilisering.

 

Padderok

Planten padderok, herunder kærpadderok og agerpadderok, kan ligne et lille og lidt afpillet juletræ. Den vokser typisk i fugtige og lyse områder langs vejen og i skovåbninger. Planten kan derfor også vokse langs folde eller findes i stråfoder, hvor den endnu er giftig. Dog skal der relativt store mængder til, før hesten forgiftes.

 

Er du i tvivl om din hest er blevet forgiftet er symptomerne følgende: Nervøse forstyrrelser, mangel på appetit, depression, diarre, nedsat hjertefunktion og alvorlig generel svækkelse. 

 

 

Hestekastanje

Hestekastanjen er paradoksalt nok ikke en plante, en hest bør æde. Det er et træ, som findes overalt i landet og ofte på eller langs hestefolde. Giftstofferne aesculin og fraxin findes især i bladene og frøene og i nye skud. Planten forårsager sjældent død, men kan give en række andre alvorlige symptomer.

 

Er du i tvivl om din hest er blevet forgiftet er symptomerne følgende: Kolik, forhøjet blodsukker, røde slimhinder, hypersensivitet, slingren, muskelsitren og generel svækkelse. Der kan desuden findes en unormal mængde af glukose og protein i hestens urin.

 

Sort natskygge

Med sine mørke bær og hvide blomster er sort natskygge forholdsvis let at kende. Planten vokser mange steder og ses jævnligt på marker og enge. Heste æder den som udgangspunkt ikke, medmindre den befinder sig i stråfoder eller der ikke er andet at æde på folden. Især bærrene er giftige. 

 

Er du i tvivl om din hest er blevet forgiftet er symptomerne følgende: Sløvhed, savlen, besværet vejrtrækning, diarré, slingren, lammelser og bevidstløshed. Medfører normalt ikke døden.

 

Vild pastinak

Den vilde pastinak smager godt i mange hestemunde, da den er i familie med gulerod. Dog er planten giftig på grund af indholdet af furocoumarin, der også findes i bjørneklo, og som kan skabe fotosensibilisering ved både berøring og indtag. Den findes ofte på folde, marker og i vejkanten.

 

Er du i tvivl om din hest er blevet forgiftet er symptomerne følgende: Kraftig irritation og udslet omkring hestens mule eller hvor den ellers har haft kontakt med planten samt fotosensibilisering. (Fotosensibilisering er en tilstand, hvor hestens hud er ekstremt følsom over for lys. Selvom det kan ligne en solskoldning, er det ikke tilfældet. Det er derimod en kemisk påvirkning, som nedsætter hudens evne til at modstå lysets påvirkning. Lyse og blottede hudområder er mest udsatte.)

 

 

Andre giftige planter

Gyvel, rødkløver, alsike kløver, anemone, rododendron, krokus, ørnebregne, liljer, lupin, fingerbøl, liguster, erantis, røllike, vild gulerod, ilike, skærmvortemælk, alsikekløver, bittersød natskygge, hulkravet kodriver, perikon/hyperikum, mærke, vårkobjælde, opret kobjælde, prikbladet perikon.