Alt du skal vide om dressur

Dressur ridning

Ridning er ikke bare det at ride på en hest. Indenfor ridning findes nemlig flere forskellige discipliner, herunder dressur ridning. Dressur ridning handler om balancen og samarbejdet mellem hest og rytter, og det at blive til en enhed. Dressur er en meget klassisk og elegant disciplin, hvor hesten og rytteren skal bevæge sig som en helhed. Oftest kan dressur se let og nemt ud, og det er nemlig hele ideen bag - det skal nemlig se så elegant og let ud som muligt, men det er det slet ikke. Dressur er hårdt og svært, og det handler i stor grad om at skabe et samarbejde og en tillid til hesten, før den vil arbejde på den måde for rytteren. 

Hvad er dressur?

Dressur er, som sagt, en disciplin ligesom springning, military og så videre, men dressur dækker også over den generelle ridning af hesten. For f.eks. at have en god springhest er det nemlig også utrolig vigtigt at øve dressur ridningen. Med dressur ridning bygger du din hest korrekt muskelmæssigt og får den til at bruge sig selv korrekt, hvilket gør det en del nemmere at ride mange andre discipliner. 

Dressur ridning

Men, som sagt, er dressur ridning også en konkurrenceform, og en verdenskendt en af slagsen. Dressur som konkurrenceform inddeles i flere forskellige sværhedsgrader samt klasser, hvor der altså kræves visse ting af hest og rytter. Dressur er faktisk ofte betegnet som verdens sværeste sport, fordi der kræves mange svære og fantastiske kvaliteter af både hest og rytter. Til stævner i dressur ridning bedømmes hest og rytter udfra; hestens lydighed, smidighed i bevægelserne, fysik og evner, rytterens opstilling samt samarbejde med hesten og om øvelserne udføres i hensigtsmæssig form. Dressurstævnerne indbærer flere forskellige programmer, som stiger i sværhedsgrad, da øvelserne bliver sværere og der kræves mere og mere af hest og rytter. Til stævnerne, rides et program, og her bliver gangarter og øvelser bedømt på en skala fra 1-10, hvor der er taget højde for, at nogle af øvelserne er sværere end andre. Derudover bedømmes helhedsindtrykket af ekvipagen (et udtryk for hest og rytter som én enhed) også, hvor der, som sagt, forventes mere heraf i takt med at sværhedsgraden stiger. 

Hvornår begyndte man at ride dressur? 

Heste har gennem mange år været brugt til diverse gøremål, såsom at bære og trække tunge ting for menneskene. Men ride- og hestesporten, som vi kender den idag, er omtrent 100 år gammel, dog går den klassiske dressur ridning meget langt tilbage. Klassisk dressur ridning har nemlig udspring helt tilbage til 300-tallet f. Kr. - hvor den græske historiker Xenofon har beskrivet den klassiske dressur ridning. Men dressur, som vi kender det i dag, er, som sagt, omkring 100 år gammel…og i starten var det kun rige og uniformerede mænd, som dyrkede sporten. I 1912 blev dressur en del af de olympiske lege - kvinder måtte dog først deltage i 1952

Derfor er dressur ridning faktisk en gammel disciplin, som selvføgelig er blevet moderniseret som tiden er gået. Derfor betegnes dressur også som en meget klassisk disciplin. 

Hvordan rider man dressur?

Dressur er en svær disciplin og kræver derfor en del øvelse, for at kunne mestre. Dog kan dressur ikke mestres helt, da der altid vil være små finesser, som skal øves og øves. Derudover er det også et samarbejde med et levende væsen, hvilket også gør det svært at mestre disciplinen helt og aldeles. 

Der er mange forskellige måder at ride dressur på, og en måde er nødvendigvis ikke bedre end en anden. Dog er der nogle grundlæggende principper når vi rider dressur, det handler nemlig om, at få hesten til at bruge sig selv korrekt og dermed opnå styrke så den lettere kan bære sig selv og udføre de svære øvelser. Hesten må f.eks. Ikke rides bag lod, da dette medfører at hesten sænker ryggen og ikke bruger dens bagben ordentligt. For at ride korrekt dressur handler det nemlig om at få hesten til at løfte ryggen, få bagbenene under sig og hovedet enten en smule foran lod eller i lod - da dette løsgører og styrker hesten optimalt.

I opvarmningen skal man altid skridte hesten godt for, så sener, led og muskler bliver opvarmet korrekt og dermed mindsker man skader. Derudover kan det også være en ide at ride hesten dyb og lang, som mange kalder det, hvor hesten altså har muligheden for at strække hals og hoved ned og frem og dermed få aktiveret rygmusklerne…men husk rom blev ikke bygget på en dag, og det samme med dressur. For at mestre dressuren og dens mange forskellige øvelser, kan der nemlig godt gå flere år. Dressur er meget avanceret, og det er altid en fantastisk ide at få undervisning eller hjælp af professionelle.  

Hvad handler dressur om?

Dressur handler konkret om at skabe et samarbejde med hesten, hvor der udføres diverse øvelser på en let og elegant måde. Det handler, som nævnt tidligere, om hestens lydighed, smidighed i bevægelserne, fysik og evner, rytterens opstilling samt samarbejde med hesten og om øvelserne udføres i hensigtsmæssig form. Dansk Rideforbund har en officiel side om dressur.

Er dressur hårdt?

Dressur er en sport, og kan nok bedst betegnes som en slags styrketræning. Når vi ridder dressur aktiveres nemlig mange muskelgrupper, i sær muskler i lår, baller, core og ryg aktiveres under ridning. Rytteren skal nemlig give flere forskellige signaler til hesten samtidig med de skal følge hestens bevægelser uden at begrænse den, og her aktiveres musklerne altså. Derudover handler ridning generelt også i stor grad om balance og ens koordinationsevne. Da mange muskler aktiveres under ridning sætter det selvfølgelig gang i rytterens forbrænding, det kommer dog an på intensiteten af træningen, hvor meget der forbrændes. Derfor kan dressur godt være hårdt, og ligemeget hvad aktiveres flere gode muskelgrupper, som er utrolig sundt. 


Andre blogs

Se alle
Giftige planter
Blog - Horsemanship